Kort forklaring af den nye lov som betyder at Walkie banko i følge spillemyndigheden IKKE længere er tilladt fra d 1/1 2025



Af bemærkningerne til Lovforslag L 27, Folketinget 2024-25, side 11, 1. spalte, fremgår, at:

 

I § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om spil, defineres landbaserede spil som spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder mødes fysisk. Der skal være et fysisk element, når spillet afvikles landbaseret, f.eks. at spillet udbydes på fysiske lokationer, eller hvor der fysisk er stillet lokaler eller udstyr til rådighed.

 

Og videre side 11, 2. spalte, at:

 

Med forslaget lægges der op til, at afholdelse af lotteri til et almennyttigt formål eller et politisk parti skal afvikles landbaseret.

 

Lovforslaget fra Skatteministeriets departement har udmøntet sig i lov nr. 1177 af 19. november 2024 om ændring af lov om spil […]

 

Spillemyndigheden vurderer ikke, at ”walkie banko” lever op til kravet om at mødes fysisk.

Dette også på grundlag af, at den manglende fysiske tilstedeværelse vil have betydning for den overordnede betingelse om, at lotteri, herunder vindertrækning, skal foretages på betryggende vis.

 

Som sammenligning vil jeg henvise til det, Spillemyndigheden skriver på Lotteriregler.dk under ”Oftest stillede spørgsmål”, overskriften ”Afvikling af almennyttigt lotteri”, hvor du kan finde et spørgsmål om, hvorvidt der må afvikles fællesspil på forskellige lokationer. Herunder anføres, at:

 

Fællesspil på forskellige lokationer vil som udgangspunkt ikke kunne rummes i de nye regler, fordi almennyttigt lotteri som altovervejende skal afholdes som landbaseret spil med fysisk tilstedeværelse.

Eksempel:
Tilladelsesindehaver udbyder bingo på to forskellige lokationer, men betragter det som ét hovedlotteri, da der kun er en opråber til stede på den ene lokation. Opråberen live-streames således fra denne lokation til den anden lokation, hvor der også udbydes bingo, og hvor man som deltager altså deltager i det samme hovedlotteri. Denne situation vil ikke kunne rummes i de nye regler.

Jeg håber, at ovenstående kan være med til at skabe klarhed.

Jeg vil ligeledes henvise til hjemmesiden Lotteriregler.dk, hvor ovenstående og meget andet om de nye regler for almennyttigt lotteri er beskrevet.

Dette er modtaget fra spillemyndigheden d. 2 dec. 2024



Interview med Radio4

Kim Kristiansen 
(Formand for Hesselager og omegns privatradio klub)
Forklare i et interview til Radio4 om konsekvenserne af den nye lov.
Lyt hele interview her under.

Ca. 16min Inde i klippet